Nedenstående er afskrift af håndskrevet dokument, der dog kun findes som kopi. Forfatter ukendt. Dokumentet kan ses på Lokalarkivet for Sdr. Nærå og Årslev Sogne.
Ejere eller beboere af grd. Gl. Byvej 59
I. Niels Rasmussen, fæster, ?-1780
II. Hans Hansen, fæster, 1780-?
III. Henning Rasmussen, 1812-?
IV. Hans Pedersen, 1813-1815
V. Niels Hansen, Fleninge, 1815-1826
VI. Rasmus Christensen, 1826-1848
VII. Knud Pedersen, 1848-1854
VIII. Niels Hansen, 1854-1905
IX. Christen Nielsen, 1905-?
Jorden i Aarslev by blev udstykket 1798. Gården lå på dette tidspunkt i nærheden af kirken, den udstykkede jord er derfor vist uden bygninger.
Nyborg branddirektørs arkiv for Vinding Herred viser, at grd. 1801 er takseret til 200 Rdl. Ejeren er da Hans Hansen. Det kan derfor antages, at der er ham, som har ladet bygningerne opføre.
Som senere ejere omtales Hans Pedersen, Niels Hansen, Fleninge, Rasmus Christensen.
Der står også nævnt, at forvalter Jørgen Bagger har ejet og beboet grd. 1801.
Tid efter anden er der solgt jord fra ejendommen, men der er også foretaget køb.
Ejendommen har været nævnt som boelsted eller gård, sikkert efter hvor stor et jordtilliggende der har været.
Anlægget af Odense-Svendborg banen delte jordarealet i to dele. Banen og et vejanlæg blev ført tværs henover marken. Den største del af marken kom til at ligge på den anden side af banen.
Omkring år 1900 var der ca. 20 tdr. land til gården, heri indbefattet engareal og en lille tørvemose. Vinding å løb gennem engen.
På gården var der 5-6 køer, 2 heste, en del svin og høns og gæs. Folkeholdet bestod af en karl og en pige. Der avledes korn og roer, samt hø fra engen. Køkkenhaven leverede kartofler og grønsager.
En alm. gård var på den tid i høj grad selvforsynende. Fødevarerne havde man selv, der blev brygget øl og slagtet gris, som ble saltet ned i et stort kar. Kartofler og roer blev opbevaret i jordkuler.
Brændsel fik man fra tørvemosen, og om vinteren blev piletræerne, som groede langs med gærderne, stynede og senere savet i stykker, så de kunne anvendes i komfur og kakkelovn.
Mange af markredskaberne, og andre ting, som brugtes i det daglige, blev fremstillet i huggehuset om vinteren.
I loen fandtes en hakkelsesmaskine, en kværn, en primitiv tærskemaskine samt en rensemaskine. Denne blev betjent med håndkraft og dens opgave ar at fjerne avnerne fra kærnerne. Der var en frygtelig støv i loen, når rensemaskinen var i brug.
De øvrige maskiner fik trækkraften fra en hestegang, der var således indrettet, at 2 heste gik i rundkreds og drejede en bom rundt. Ved hjælp af tandhjul og aksler blev kraften overført til maskinerne i loen.
I høstens tid, når kornet skulle mejes og køres i hus, var alle, både børn og gamle, i sving. Der blev drukket meget gammeltøl i denne tid, og når kornet var i hus, blev der holdt høstgilde for alle dem, som deltog i høsten. Tidt havde naboer givet en hånd med, og deres eneste betaling for det udførte arbejde var høstgildet.
Oprindelig var gården firlænget, kun afbrudt af indkørselen ud mod vejen. I længen nærmest indkørselen var huggehuset. Det var temmelig rummeligt. Der fandtes høvlebænk, drejelad, snitskammel og forskelligt håndværktøj.
Nr. IV, Christian Nielsen, tilbragte megen tid i huggehuset, og lavede mange gode ting der. Han ville egentlig have været snedker, men da han var den eneste til at overtage gården, bestemte hans far, Niels Hansen, at han skulle være bonde.
Nærmest huggehuset lå karlekammeret, der var cementgulv og sengen var tømret op mod væggen, der var en lille trekantet hylde under det lille vindue, som vendte ud mod gårdspladsen. Døren lukkede ikke tæt, så om vinteren føg der en del sne ind i kammeret. Karlen vaskede sig i en spand i kostalden.
I længen nærmest karlekammeret og vinkelret på vejen, var der kornlade i begge ender, i midten var loen med maskinerne.
Tjenestepigens værelse var ikke meget bedre end karlens, men det lå i stuehuset med direkte adgang til bryggerset.
Der var en stor vaskekedel i bryggerset, og en gang om ugen blev der fyret op, så familien kunne få bad.
Ved indgangen til hønsehuset var der indrettet et gammeldags lokum. Der var iskoldt om vinteren, og tit blev der i stedet aflagt besøg i den lune kostald.
Den del af bygningen, som er beskrevet, er nu revet ned.
På den anden side af indkørslen, i længen langs med vejen var kostalden. Vinkelret på denne var der hestestald og vognport. Grisestalden lå på den anden side af vognporten. På høstænget over staldene blev høet opbevaret.
I. Niels Rasmussen, født 1708, død 1788, Aarslev
Det vides ikke, hvornår han fæster gården, men 1780 afgiver han fæstet til fordel for Hans Hansen, om bliver gift med Niels Rasmussens datter.
Gården tilhører da Lammehave gods.
Niels Rasmussen er omtalt i folketællingen 1787, han benævnes da som aftægtsmand, 79 år gl.
Hans datters navn er Johanne Nielsdatter.
II. Hans Hansen, født 1748
1. Gift med Johanne Nielsdatter, født 1752, død 1787, Aarslev
2. Gift med Anne Rasmusdatter, født 1758, død 1800, Aarslev
Han fæster gården i Aarslev under Lammehave god 1780. Han var tidligere landsoldat. Gårdens hartkorn var efter ny matr. 9 tdr. og 3 skp.
I udstykningskortet 1798 er han nævnt som nr. 2. Jorden hvor gården senere blev opført er også betegnet med et total.
Skifte efter Johanne Nielsdat. 1787, Lammehave gods.
Der omtales følgende børn:
Anne Hansdat. født 1781
Karin Hansdat. født 1783
Maren Hansdat. født 1785
Som værge for børnene blev udpeget deres morbroder Rasmus Nielsen.
Skifte efter Anne Rasmusdat., 1800, Lammehave gods.
Der omtales følgende børn
Else Hansdat. født 1791
Marie Elisabeth Hansdat., født 1794
III. Henning Rasmussen, født 1771, Ubberud, død 1845, Aarslev
Gift 1802 med Eleonora Rasmussen, født 1774, død 1837, Aarslev.
Det har ikke været muligt helt at klarlægge hans forbindelse med gården. I realregisteret for Vinding herred omtales, at gården er solgt af Henning Rasmussen til Hans Pedersen, seminarist, 1812 for 12.000 Rdl., men allerede 1813 bliver den solgt for 6000 Rdl. Der er lidt uklarhed her. Det omtales, at selvejer Hans Pedersen sælger 2 parceller til degnen Felding, Sdr. Nærå. Men det står fast, at selvejer Hans Pedersen 1815 sælger grd. til Niels Hansen.
Henning Rasmussen blev en fattig mand, det er sikkert statsbankerotten 1812, som har bevirket dette.
Folketællingen 1834, Fattigården i Aarslev,
Henning Rasmussen, 63 år, fattiglem og skytte.
Eleonora Elisabeth Rasmusdat., 62 år
Der var ingen børn
Vinding herred udskilles 1816 fra Bjerge-Aasum herred.
IV. Hans Pedersen, seminarist
Gift 1813 med Margrete Johansdat. Brahestrolleborg
V. Niels Hansen, Fleninge, født 1754, død 1852, Aarslev
Gift med Anne Marie Larsdat., født 1765, død 1851.
1815 er omtalt en købekontrakt til Niels Hansen på 7400 Rdl. Ejendommen bliver nu omtalt som Fleningstedet. Niels Hansen kommer fra Ringe til Aarslev maj 1815.
I Nyborg branddirektørs arkiv Vinding Herred står anført om gården: stuehus i nord, okt. 1801, udgår som afbrændt 1824 okt. kvartal. En længe i nord, 400 Rdl., jan. kvart. 1828, afbrændt i juli 1828. Senere står anført, at disse bygninger træder i stedet fir de afbrændte imellem 4-5 okt. 1824. Vurdering 435 Rdl.
I tællingen 1834 står: Niels Hansen, 84 år, aftægtsmand, bor i et hus
Ane Marie Larsdat., 70 år. De havde en datter, Catrine Marie Nielsdat., født 1801. Hun bliver gift med Rasmus Christensen, nr. VI.
Branden 1824 er ikke omtalt i Politiprotokollen Vinding Herred, men branden 1828 er omtalt i protokollen 1827-31, side 41, det bliver slået fast, at grd. er blevet ramt af en lynstråle.
VI. Rasmus Christensen, født 1779, Højrup, død 1860, Aarslev
Gift 1825 med Catrine Marie Nielsdat., født 1801, død 1869
Han køber gård og jord for 700 Rdl. sølv 1826. Stuehuset brændte i juli kv. 1828.
Catrine tjener 1821 hos smeden i Aarslev, hun kommer til sin far Niels Fleninge i Aarslev fra grd. Anders Frederiksen, Højrup.
Folketæl. 1845: Rasmus Christensen, 67 år, født i Højrup, ejer et boelsted
Trine Nielsdat., 44 år, født i Aarslev. Trine er forkortelse for Catrine. Der var ingen børn omtalt.
VII. Knud Pedersen, født 1819, Kværndrup
Gift med Anne Catrine Sørensdat., født 1828, Jordløse
Han kommer fra Kværndrup og køber Fleningstedet for 800 Rdl. sølv, 1848, 1 tdr. 5 skp.
Forlovere ved brylluppet var blandt andet den tidligere ejer Rasmus Christensen.
De får en søn, Peder Knudsen, født 12/2 1851.
Familien sælger 1854 grd. til Niels Hansen for 3800 Rdl. og flytter til Sødinge Hede.
Tælling Ringe 1860: Knud Pedersen, 51 år, jordbruger, Sødinge Hede
Anne Catrine Sørensdat., 33 år
Peder Knudsen, 9 år, Anne Marie, 5 år.
Den tidligere ejer Rasmus Christensen og hans kone er 1850 aftægtsfolk hos Knud Pedersen.
VIII. Niels Hansen, født 1824, Ellerup, død 1910, Aarslev
Gift med Maren Christensdat., født 1826, Gudbjerg, død 1900, Aarslev
Han køber grd. af Knud Pedersen 20/6 1854 for 3800 Rdl., grd. var da på matr.nr. 12 a og 12 d.
Niels Hansen er født på Ryttergården i Ellerup. Han blev 7/4 1854 gift med Maren Christensdat., som er født på Davidsgården, begge er omtalt i bogen: Gudbjerg sogns historie.
De havde tre børn:
Mette Marie Nielsen, født 9/9 1854, Aarslev, død 21/9 1870 af tyfus
Petrine Nielsen, født 22/9 1859, Aarslev
Christen Nielsen, født 21/5 1863, Aarslev
Niels Hansen deltog i krigen 1848-50. Han bliver sognefoged og lægdsmand 15/6 1867. Disse hverv bestred han i 40 år. Han har også været vurderingsmand og sognerådsformand.
På et vist tidspunkt blev der holdt vækkelsesmøder i hans hjem, men det hørte senere op.
Datteren Petrine bliver gift med grd. Hans Henrik Christensen, han blev kaldt bankemanden, de boede på Bankegården i Sdr. Højrup. Der var ingen børn i ægteskabet.
IX. Christen Nielsen, født 1863, Aarslev, død 1939, Fåborg Sygehus.
Gift med Maren B. Sørensen, født 1879, Vormark, død 1927, Aarslev
Maren Sørensen var født på gården Stenagergård, Vormark, Hesselager sogn.
Begge strammer fra sunde slægter, men Christen blev smittet med TB, sandsynligvis da han var soldat i Nyborg. Han havde lange sygdomsperioder hver vinter, hvor han lå i sengen. Sygdommen fik dog først bugt med ham, da han fyldte 76 år. Han døde på sin fødselsdag i maj mdr. 1939.
Derimod døde hans kone allerede 1927 knap 48 år gammel, hun havde næsten et par år været syg af TB. Der var fem børn i ægteskabet, de to yngste bukkede begge under for TB. Det var 2 piger, og de døde inden deres femogtyvende år. De tre ældste overlevede og stiftede familie.
Christen Nielsen var som ung på højskole på Brahestrolleborg. Han efterfulgte sin far som sognefoged og lægdsmand. I mange år var han vurderingsmand for Østifternes Kreditforening. Han opmålte og lavede tegninger af de ejendomme, som blev vurderet.
Landbruget havde ikke hans store interesse, det var også blevet meget besværligt at drive jorden efter at jernbane og vejanlæg havde medført, at størstedelen af markerne lå på den anden side af jernbanen.
Gården blev holdt i mønsterværdig stand. Hvert forår blev bindingsværket pudset op, det var et temmelig stort stykke arbejde.
Sine bedste timer havde Chr. Nielsen i huggehuset, han store ønske var jo at blive håndværker.
Gårdens areal bliver yderligere forringet, da der i tyverne blev ført en vej over en af markerne fra Aarslev station mod Sdr. Nærå.
Chr. Nielsens økonomi blev meget anstrengt på grund af familiens langvarige sygdomme. I midten af trediverne solgte han gården og boede et kort stykke tid i et hus i nærheden. Så købte han et husmandssted i Gestelev, hvor han boede sammen med den yngste søn og dennes kone.
På sine sidste år var han meget nedtrykt over sin sørgelige skæbne, og døden kom vistnok som en befrielse. Han troede ikke selv, at han havde TB, og det må have været et frygteligt chok for ham, da han på sygehuset i Fåborg fik at vide, at han lige fra sin ungdom havde haft TB, og således have påført sin familie sygdommen.
Christen Nielsen og Maren Sørensen har G-306 i slægtsbogen.