Malermester Rasmus Hansen – beretninger fra 1973 og 1975

Fortalt til og nedskrevet af Lis Isaksen

Indkaldelse til 1. verdenskrig

Malermester Rasmus Hansen, Overvejen, søn af Knud Hansen, Aarslev, arbejdede som ung, som maler i Søllinge og boede derfor samme sted.
Natten til den 1. august 1914 kl. 2.30 blev Rasmus vækket ved en buldren på døren. Sognefoged Kristen Nielsen, der både var sognefoged og lægdsmand i Aarslev, kom kørende i åben vogn sammen med et par militærfolk.
Først havde der været besvær med at finde frem til lægsmandens bopæl, hvorfra turen gik videre til Rasmus’ far og videre til Søllinge.
Rasmus skulle indkaldes til 1. verdenskrig, men han mente ikke at kunne tage med i bilen, da han hverken havde sine eller sin papirer på sig. Med stiv bambushat og iført malertøj plus 10 kr. på lommen, som sognefogeden allernådigst lagde ud, gik turen til Nyborg – forøvrigt Rasmus’ første køretur i bil – og derefter videre til København.
1300 marinere og 1400 kystartillerister skulle møde på kastellet. De første dage skulle Rasmus – som korporal – sørge for, at de menige kom ombord i bådene fra Kastellet ved Toldboden og sejles ud til Forterne. Dagen efter gik besked, at 20 mand skulle afgå til Saltholm under ledelse af premierløjtnant Calisen (senere generalmajor).
Rasmus var blandt de 20, der skulle med damper til Saltholm, men på grund af lavvande måtte de gå i bådene og ro ind til øen. I samme øjeblik der skulle lægges til ved molen, råber premierløjtnanten: “Hold på årerne.” Et kvindelig flød rundt i vandet, og da situationen i forvejen var spændt på grund af krigen, var dette med til at skabe en vis uhygge blandt soldaterne. Mange nætter derefter mente vagterne på molen bestemt at have set liget flyde i vandet.

Denne indkaldelse varede i 12 mdr., hvorefter der igen skulle stilles i januar 1916 og indtil april 1916 og igen et par mdr. i 1917.
Dagen efter afhentningen i Søllinge var snakken gået hurtigt i byen, for ingen forstod, hvad Rasmus kunne have gjort, siden han var blevet kørt væk midt om natten.
De ti kroner fik sognefogeden senere betalt tilbage.

Indkaldelsestiden:

15/4-1913 – 21/4-1913
01/8-1914 – 16/8-1915
15/01-1916 – 03/04-1916
07/02-1917 – 03/04-1917

Fortalt af Rasmus Hansen i februar 1973

Frederik Ores begravelse

Frederik Rasmussen, kaldet Frederik Ore, flyttede fra Kaptajngården til et hus på Overvejen i 1899. En datter og svigersønnen Mads Chr. Rasmussen fra Ferritslev skulle overtage gården, som Frederik Ore havde oprettet og drevet i en menneskealder.
Frederik Ore døde i en høj alder ca. 1904 og skulle begraves i Aarslev. Forinden havde der været travlhed med forberedelserne, alle var velkomne, og ingen skulle på nogen måde mangle hverken mad eller drikke. Spisningen skulle foregå i laden hos genboen, Hans Steffensen, og allerede tidligt på formiddagen begyndte folk at ankomme. Der stod frokost på bordet hele dagen og folk tog godt for sig af både det ene og det andet. Hvis provianten svandt ind, sørgede bestyrer Jæger fra Aarslev Handelsetablissement hurtigt for at komme med nye forsyninger, hvilket resulterede i, at der næste dag lå masser af store cigarer og flød på vejen. Bestyreren vidste nok, at Frederik Ore havde godt råd.
Hen på eftermiddagen begyndte folk at gå til kirke. De kom dryssende lidt efter lidt, få nåede derind, andre nåede kun til kirkegården. Nogen fik kun et glimt af graven og enkelte nåede slet ikke derop.
En tilfældig forbipasserende – en karl fra Ferritslev Apotek – der var på vej til Nr. Lyndelse håndkøbsudsalg med varer, blev inviteret ind til mad og drikke i laden. Det blev sent inden han vendte tilbage til Ferritslev, hvor han fortalte vidt og bredt, hvor usandsynlig flinke og gæstfrie fol i Aarslev var.
Havde Frederik Ore kunnet opleve sin egen begravelse, ville han have frydet sig. Det var en begravelse, som var helt i hans egen ånd.